Babytummel
En hyggelig stund for dig og din baby, hvor I lærer hinanden endnu bedre at kende, og deler nogle stjernestunder, som altid gemmer sig i rygsækken. Du vil på holdet blive guidet roligt gennem alle øvelser, så du kan tage dem med hjem, og fortsætte legen derhjemme.
Babytummel inddeles på niveauer efter din babys alder og formåen. Dvs. er din baby 9-10 måneder gammel, men kryber eller kravler allerede, kan du godt tage på krybe/kravle holdet. Alle børn udvikler sig forskelligt, og mit ønske er at ramme dit barn på lige præcis det niveau han/hun er på.
Babytummel 2-5 måneder
Max 8 deltagere
På 2-5 måneders holdet er der fokus på at din baby og dig skal blive tilpas i forskellige bevægelser gennem hyggeligt samvær og leg. Babyer lærer gennem leg, og det skal altid være på deres præmisser med respekt for deres grænser. På dette hold får din baby en fornemmelse af at være i forskellige stillinger i rummet, og du får en forståelse af, at din baby ikke er lavet af glas. Der er fokus på de sanselige indtryk lige så vel som de motoriske, da begge spiller en betydning for babys udvikling.
Babytummel 6-12 måneder
Max 8 deltagere
På 6-12 måneders holdet kan din baby typisk være med på flere lege og udfordringer end på det første hold, og disse lege vil forbedre deres grundmotorik og gøre dem til stærke, små, robuste mennesker. Der er her lidt mere fokus på at snurre rundt, lave kolbøtter og udfordre den vestibulære sans. Jeg tilpasser alle hold og øvelser til de babyer som tilmeldes. Jeg har derfor altid en “før babytummel samtale” som er inkluderet i begge babytummelhold.
Tilmeld dig babytummel her
Praktisk info
- Et babytummel hold tager 55 minutter, hvoraf ca. 45 minutter er aktiv.
- Der er altid plads til amning, bleskift eller en krammer undervejs, hvis baby har behov for det. Der er ligeledes også plads til individuelle spørgsmål, hvis du brænder inde med noget.
- Forløbet strækker sig over 6 gange.
- Holdene ligger torsdag formiddag
- Pris: 799,-
- Det er vigtigt ved tilmelding, at du tilmelder din baby med navn og CPR nr. og ikke dig selv. Du bruger naturlivis bare egen mail og tlf. nr.
