Baby undersøgelse og behandling
Du har nu fået din baby i armene. Stort tillykke! Alle babyer reagerer forskelligt på graviditeten og den fødsel, de får. Det hele vil have en påvirkning på din baby i tiden lige efter fødslen. Det er derfor vigtigt at høre om dit forløb og hvordan baby trives, før man undersøger baby.
Hos mig kan du få tjekket de primitive reflekser, som forsvinder, når viljestyret handlinger udvikles. Dette er der forskellige aldersstadier til. Du kan derfor få en guidning om dit barn følger udviklingen op til 6 måneders alderen. Det hele redegøres for efter en grundig samtale og undersøgelse. Jeg guider dig i forskellige øvelser, du kan lave sammen med din baby for at styrke den motoriske udvikling.
Hvis du synes, at din baby mangler nogle motoriske færdigheder ift. bevægelse, kan der godt være spændinger i din babys muskulatur, som måske efter fødslen trænger til at blive løsnet for. Jeg behandler din babys muskulatur ganske blidt, men nok til at få muskulaturen til at slappe af.
Hvis du har spørgsmål til behandlingen, er du meget velkommen til at kontakte mig uforpligtende med dem.

